Kan vi hjælpe dig? 👋
HR-ON Staff 👥
Opret kalender

I Ferie/fravær-modulet er det muligt at oprette flere kalendere. Det giver jer fleksibilitet til at lade forskellige grupper af medarbejdere følge forskellige kalendere, fx hvis der er forskel på helligdage, fridage eller arbejdsdage.

Har I eksempelvis medarbejdere i flere lande, kan I oprette en separat kalender for hvert land. Sidder I i en international virksomhed med fx både Danmark og England, kan I oprette en kalender for Danmark, som som udgangspunkt indeholder alle danske helligdage, og én for England der indeholder alle helligdage for England. I kan desuden definere om de enkelte helligdage skal være betalte fridage eller ej. Denne indstilling har betydning, når der registreres ferie på de pågældende dage.

Derudover kan I definere, hvordan jeres arbejdsuge ser ud. I kan vælge, hvilke ugedage der skal betragtes som weekender, og hvilke der skal tælles som arbejdsdage. Arbejder en gruppe af jeres medarbejdere fx i weekenden, kan I opsætte kalenderen, så disse dage indgår som arbejdsdage ved beregning af ferie og fravær. På samme måde kan andre faste fridage i løbet af ugen markeres som weekenddage.

På den måde kan I sikre, at beregning af ferie og fravær altid tager højde for medarbejdernes faktiske arbejdsdage og lokale forhold.


For at oprette en kalender, skal I tilgå ferie/fravær-modulet i menulinjen til højre:


Det kræver at I har rettigheder til at til at tilgå dette. Under Indstillinger>Rettigheder, har I mulighed for at justere på rettighederne. For at have adgang til at tilgå modulet, vil vedkommende enten skulle have en rolle på Afdelingsniveau eller virksomhedsniveau der åbner for at tilgå ferie/fravær. Desuden vil det kræve at der er åbnet op for, at rollen har adgang til "Adgang til arbejdskalender" og "Adgang til at tilføje arbejdskalender", for at det er muligt at oprette en "ny kalender" og tilføje denne til medarbejdere.



Læs mere om Roller & Rettigheder her.

Når I har tilgået Ferie & fravær modulet, kan I klikke på Indstillinger



Til højre vil I have et overblik over de kalendere I har, og derudover tilføje en ny kalender:


Når I klikker på Ny kalender, åbner sig en ny side, hvor I først og fremmest kan indtaste Kalendernavn, det kunne fx være DK 2026, derudover har I mulighed for at vælge brugere/medarbejdere kalenderen skal være gældende for.
I skal desuden tage stilling til hvilke ugentlige dage der skal være fridage for medarbejdere i den specifikke kalender.


Derefter skal der tages stilling til kalenderregler for helligdage, hverdage og særlige dage.
I kan selv tilføje helligdage enkeltvis, men I kan også danne et udgangspunkt ved at vælge helligdage efter land:


Hvis I vælger Danmark vil alle oficielle helligdage i Danmark blive tilføjet



Alle helligdage tilføjes som udgangspunkt som betalt ferie, men dette kan ændres ved at klikke på de 3 prikker til højre:




Der vil ligeledes fremgå et overblik over Andre særlige dage, der som udgangspunkt er registreret som arbejdsdage, men ligeledes kan ændres til betalt ferie, ved at klikke på de 3 prikker til højre:



I har mulighed for at tilføje yderligere årlige begivenheder i kalenderen, som enten skal være betalt ferie eller arbejdsdag som blot skal fremgå af kalenderen.



Når I klikker på Ny årlig begivenhed, vil I kunne tilføje et navn, en beskrivelse og definere hvornår begivenheden optræder.



Er det fx virksomhedens fødselsdag, så er det muligt at vælge, at begivenheden skal falde på den samme dato hvert år.
Det kan også være, at begivenheden falder på en bestemt ugedag i måneden, eller relativt til påske.
Hvis I vælger relativt til påske, vil I blot kunne skrive -14 dage, så vil begivenheden falde 14 dage før påske.



Når I har tilføjet en begivenhed, vil den altid fremgå, når I opretter nye kalendre, således at I altid har mulighed for at tilføje den til den enkelte kalender.

Besvarede dette dit spørgsmål?